Støtteforeningen Retroworlds Venner
Støtteforeningen Retroworlds Venner blev stiftet den 12. februar 2015.
Foreningen har fokus på, at støtte op om Retroworlds virke og udbrede kendskabet til Retroworld til så mange som muligt. Der er bl.a. blevet afholdt foredrag og koncerter med stor succes. Vedtægter kan ses her
Foreningen er altid på udkig efter nye muligheder for at udbrede budskabet om dette dejlige sted, og forslag til arrangementer modtages meget gerne med fokuspunktet; at vække erindringer. Vi håber, at du har lyst til at støtte op omkring foreningens arrangementer.
Hos Retroworlds Venner kan vi ikke blive for mange, og vi vil gerne have dig med i fællesskabet. Der er både plads til, og brug for dig.
Et personligt medlemskab koster kun kr. 100,- /kalenderår. Kontingentet går udelukkende til afholdelse af arrangementer m.m. Bestyrelsen er ulønnet og frivillig.
Det er ligesom at være medlem af en forening i gamle dage – meld dig ind, og deltag. Her er det medlemmerne som får tingene til at ske. Hvert nyt medlem betyder meget for vores arbejde og det er helt op til dig, hvor aktiv du har lyst til at være i foreningen.
Foreningens, og dermed medlemmernes aktiviteter er mangfoldige. Som medlem får du et nyhedsbrev og besked, når Retroworlds Venner afholder arrangementer på Retroworld.
Som medlem vil du kunne få rabat på de arrangementer, der afholdes i Retroworld. Planlagte arrangementer fra Retroworlds Venner og Retroworld kan ses her på hjemmesiden under ”kalender”. Retroworld er et sted som på mange måder hylder nostalgien – tiden vi alle kommer fra, og kan glædes ved at mindes. Allerede nu…
De kan tilmelde Dem lige her. Oplysninger om kontonummer eller MobilePay for betaling findes lige her til højre i den brune kolonne. Medlemskab er registreret når indmeldelsesblanketten er udfyldt og medlemskab er betalt. Velkommen...
