Fester

Hold da helt fest

Hold fest hos Retroworld - som i de gode gamle dage.
Med tonerne fra Elvis, Gasolin, Sweet, Bee Gees, ABBA, Shubidua... kan De tage en svingom på dansegulvet eller måske nyde en øl eller sodavand i baren.
Vi har en festsal, hvor der kan opholde sig op til 100 personer. Her kan De holde fødselsdag, jubilæum, klassefest, firmafest, bryllup, konfirmation og andre begivenheder der skal fejres.
Festsalen har en scene med plads til levende musik, hvis De ønsker at hyre et band. Mest populært er dog vores helt egen tidsmaskine styret af Michael, der jonglerer med vinyler og spolebånd.

Skal der være fest?

Uanset om det er et bryllup, en fødselsdag, konfirmation eller anden fejring, så dækker vi op og planlægger den særlige begivenhed for Dem.
De er altid velkommen til at kontakte Retroworld for flere detaljer og muligheder. De kan bruge vores kontaktformular her på hjemmesiden eller ringe på 40447540. Så sender vi vores information og materiale, hvorefter vi aftaler et møde med Dem og hører om Deres ønsker for en fest.
De skal være opmærksom på, at vi ikke har fester eller store arrangementer i hverdagene, da vores åbningstid er begrænset.

Det er blevet tid til en længere pause og Retroworld holder lukket hele 2024. Der er brug for tid til at gøre status og samle op på alle de år der er gået med Retroworld.
Det er også en tid der skal bruges til at kigge frem og gentænke og videreudvikle på hele konceptet Retroworld. Hvilken udgave der genåbner i 2025, kender vi ikke endnu. Det er en proces vi glæder os meget til.
Vi ønsker Dem et godt 2024.
Vi tager ikke imod bookinger til 2025 på nuværende tidspunkt.