Åbningstider

torsdagstræf

En torsdag i måneden åbner Retroworld dørene op for besøgende, der har lyst til at se stedet og mærke stemningen.
I 2024 holder Retroworld helt lukket, grundet byggeri og videreudvikling af konceptet Retroworld.

Huset er en tidskapsel der hylder 60érne og 70érne, så kom og bliv mindet om alt det, De måske har glemt.
Vi har åbent fra klokken 15.00-21.00 og det koster 25,00 kr. i entré for alle. Børn under 12 betaler ikke entré

Om eftermiddagen kan der købes kaffe, the, kage og drikkevarer.  Her kan De hygge Dem med en kop kaffe og se Dem om i hovedhuset, som rummer Retroworld.
Retroworld holder til på Overgaard, der også huser et byggefirma, samt lidt privat bolig. Derfor er det ikke hele gården, der er tilgængelig.

Hvis De kommer i større grupper, vil vi rigtigt gerne, at De bestiller kaffe og kage i forvejen.

For De der har lyst, er der fortælling om Retroworld og omvisning i gylletanken, hvor vi har vores fine retro lager. Det foregår klokken 17.30 med start fra spisesalen.
Maden serveres klokken 18.30.

kom og spis med

Om aftenen serveres der altid rigtig mormormad. De kan se menu og pris her KALENDER.

Bestilling bedes afgives senest mandagen før klokken 12.00. Her er der også frist for afmelding. Brug meget gerne kontaktformularen her til højre. De kan også ringe på 40447540.

De kan betale med kontanter og MobilePay.

Der er ikke adgang for hunde og andre husdyr i Retroworld.

Ud over Torsdagstræf afholder foreningen Retroworlds Venner 3-6 arrangementer om året. De kan se arrangementerne i vores KALENDER.

Kontakt os

Tak for din besked. Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.
Hovsa! Noget gik galt.

Datoer for arrangementer 2024

Retroworld holder 1 års pause og har dermed lukket hele 2024.