En aften med Niels Skousen (NY DATO)

Koncerten med Niels Skousen er udsolgt!

Onsdag den 16. september har Retroworlds Venner arrangeret en aften med NIels Skousen. Det er et arrangement som vi glæder os rigtigt meget til. Historien, musikken og Niels er nærmest skabt til de rammer Retroworld byder på!

Niels Skousen, en af Danmarks vigtigste kulturpersonligheder med en lang karriere i film- og musikbranchen, fyldte 75 år i januar 2019.

Det fejres med endnu et nyt album med titlen 'Døgnet Har 24 Timer', der udkom den 5. april. Modtagelsen af albummet har været særdeles positiv med 5 stjerner i bl.a. GAFFA: ”Gammelfar har ordet, og vi må bøje os i støvet”. Politiken dryssede 5 hjerter under overskriften ”Niels Skousen er den gamle gnavne mand, der ved bedre, men ikke forstår en skid” og Jyllands Posten havde 5 stjerner; ”Stor kunst 50 år inde i karrieren”.
Niels Skousen er kort sagt mere relevant end nogensinde!

I et intimt univers fortæller Skousen de historier og betragtninger, der kendetegner ham, og har gjort det siden begyndelsen med Skousen & Ingemann. Hans smukke sprog, rørende historier og bidske kommentarer gør ham helt uundværlig på den danske musikscene og hans publikum rækker ud over flere generationer.

Det er sange, der går til hjertet, når Niels Skousen står på scenen og inviterer publikum med på en musikalsk rejse. Hans musikalske historier favner bredt, og med sin humoristiske, skarpe og til tider melankolske stemme rammer hans sange os der, hvor vi giver os selv lov til at lade følelserne tale.

Skousen har i kraft af sit virke og sin karriere opnået en toneangivende og anset position, og han fremtræder som en distingveret sangskriver og performer.

Dagbladet Information har også tidligere benævnt Niels Skousen som ’Sprogets geniale guldgraver’.

Til Ud&Se i maj 2018 siger produceren Nikolaj Nørlund blandt andet: ”Niels´ stemme, toneleje, ja helehans facon brænder igennem til koncerterne. Han når ud til alle aldre - han transcenderer generationerne”.

Der serveres kaffe, te og kage i pausen. Øl og vand kan købes under hele koncerten.

Pris for hele herligheden pr person:

Medlem af Retroworlds Venner 185,00 kr.

Ikke medlemmer 210,00 kr.

For alle der deltager i koncerten er der mulighed for, at komme og spise aftenmad i Retroworld inden koncerten. Vi serverer et lækkert hjemmelavet stjerneskud til 119,00 kr. Dørene åbner klokken 17.30 og vi spiser 18.00.

Hr Skousen går på scenen klokken 20.00, så hvis du ikke er tilmeldt spisning er du velkommen fra klokken 19.30.

Kom til tiden, men ikke for tidligt af hensyn til lydprøver og lidt omrokering efter maden.

Billetter kan bestilles på [email protected] eller De kan bruge kontaktformularen her på hjemmesiden. De kan også ringe på 40447540. Billetter betales i døren på dagen kontant eller Mobilepay.

Har De lyst til at blive medlem af Retroworlds Venner, så kan de tilmelde dem her på hjemmesiden. Gå ind under faner "Om os" og klik dem videre til Retroworlds Venner. Så dukker der en indmeldelsesblanket frem.

Koncerten er arrangeret af Retroworlds Venner og støttes af Kulturelt Samvirke.

Vi glæder os til at se Dem den 16. september.

Kontakt os

KONTAKT OS OG vær med
Kom i kontakt