ÅBENT HVER TORSDAG KL. 15.00 - 21.00 · TLF. 40 44 75 40

Bed Peace

En god nats søvn på Deres gamle værelse

 

Husker De, hvordan der var hjemme på det gamle værelse med plakater, brunt fløjl, måske en cassettebåndoptager og Deres yndlingsplader?

 

Retroworld har 7 dejlige værelser indrettet i 60’er-70’er stil. To af værelserne er familieværelser, og et enkelt værelse er indrettet som en hyldest til Elvis, The King. Et Steve McQueen-Gulf-Porche værelse er også på vej. I alt har vi plads til 22 overnattende gæster i vores værelser, og flere værelser er på vej her i 2017, da vi renoverer 1. salen af B&B afdelingen.

 

Til vores B&B er der tilknyttet en dejlig pejsestue, et lille B&B køkken med mulighed for let madlavning samt en terrasse i gårdspladsen.

 

 

Radio

På værelserne er der radio – eget fjernsyn var jo ikke noget, man havde i gamle dage. Vi hænger dog ikke helt fast i fortiden. Det her moderne internet, eksempelvis, det kan vi nu godt lide. Det er jo en form for nutidens kollektive bevidsthed, så derfor har vi naturligvis trådløst internet.

Tæt på mange oplevelser

 

Retroworld ligger i Lerbjerg i naturskønne områder, og vi bor ikke langt fra Randers, Aarhus og Djursland. Ønsker De at foretage indkøb eller tage på restaurant, så er der kun 4 km til den nærmeste by.

I Laurbjerg, eksempelvis, kan De besøge Fru Larsen og nyde gourmet retter og i Hadsten er der flere udmærkede spisesteder.

 

Penge

Priser

 

Selvom vi gerne ville, så kan vi ikke tilbyde retro-priser på overnatning, men alligevel:

 

Enkeltværelse kr. 350,-

Dobbeltværelse kr. 550,-

Ekstra opredning kr. 250,-

 

Priserne er inkl. sengelinned og håndklæder.

Morgenmad

De har adgang til køkken med køleskab og komfur, så det er nemt at anrette Deres eget morgenbord.

Morgenmad

Vi kan også tilbyde morgenmad med selvbetjening for kr. 50,-.

Har De yderligere ønsker omkring morgenmad og betjening, kan De aftale dette med oldfruen.

For bestilling af værelse eller andre spørgsmål omkring Bed & Breakfast, send venligst en mail til bb@retroworld.dk eller ring på
40 44 75 40.

 

 

Retroworld · Lerbjergvej 31 · Lerbjerg · 8370 Hadsten

Tlf. 40 44 75 40 · info@retroworld.dk