Koncert med Daimi og Louisiana Jazzband

KONCERTEN DEN 3. SEPTEMBER ER UDSOLGT.

Retroworlds Venner byder på koncert med Daimi og Louisiana Jazzband

Lørdag den 3. september klokken 15.00.

Billetpris 50,00 kr.

2021 og 2022 - Daimis 60 års jubilæum på de Skrå Brædder

Det var i 1961 at Daimi som ung skolepige på 17 år optrådte i en TV-konkurrence i

Centralmagasinet - ANVA i Esbjerg, hvor hun sad i et telt og sang "Travellin Light".

En optræden der øjeblikkeligt gjorde hende til et kendt navn. Hun indspillede en

række  singler for TONO, og hun blev derefter sangerinde i Jørn

Grauengaards orkester sammen med b.la. Perry Knudsen på trompet. Det er dette

orkesters sound vi også rammer med Louisianas jazzband. Og selvfølgelig det

traditionelle jazzrepertoire som Daimi elsker.

Daimi er efterhånden en voksen solist, men hun kan stadigvæk med sin charme og

ligefremme facon tryllebinde publikum med sin flotte sangstemme. Derudover forstår

hun også i øjenhøjde med sit publikum at fortælle anekdoter fra sit lange liv i dansk

showbusiness – det er også med til at løfte stemningen. Og hvis I har haft lyst til at

synge med på nogle danske evergreens med Daimi kan I også det.

Orkesteret består af toppen af dansk jazz igennem 50 år.

Mårten Lundgren : Trompet (niels Jørgen Steens A-team, tivolis big band)

Vincent Nilsson : Trombone (DR big band, Tivolis Big band)

Jesper Løvdal : Saxofon (Ib Glindemanns Big band, Kresten Osgood trio)

Per Møllehøj : Guitar (Hugo Rasmussen kvartet, Birgitte Sojiin)

Peter Federspiel: Bas (Louisianas jazzband grand old man siden 1964 !!)

Ole Givskov : Trommer (Ib Glindemanns big band)

Koncerten den 3. september her i Retroworld er en del af ELRO Dage som løber af stablen fra den 1. september til den 11. september 2022. Der vil være et væld af arrangementer i ELROs gamle forsyningsområde. Det kan De læse mere om på ELRO Fondens hjemmeside.

Vi synes naturligvis De skal komme til vores arrangement med Daimi og Louisiana Jazzband den 3. september klokken 15.00😊. Der spilles 2 x 50 minutter med en pause. Der kan købes diverse drikkevarer under hele koncerten.

Billetprisen er på 50,00 kr.

Som noget nyt kan billetter købes via et billetbureau, som næsten er færdiginstalleret. De hører mere når det hele er på plads. De kan også bestille billet ved at bruge kontaktformularen her på hjemmesiden eller ringe på 40447540.

Vi glæder os til at se Dem.

Dørene åbner klokken 14.30.

Kontakt os

KONTAKT OS OG vær med
Kom i kontakt